logo nytest

Mulighedernes Huse

En hverdag med muligheder – også til dig

Uddannelse, personlig udvikling, nye udfordringer i
hverdagen, samarbejde med nye kollegaer samt en hverdag i naturskønne
omgivelser. Mulighedernes Huse rummer alt dette og meget mere.

Mulighedernes Huse er rygsøjlen bag non-profit virksomheden Familie
og Naturoplevelser - Nyruphus.

Mulighedernes Huse består af et tæt samarbejde mellem Naturcentret
Nyruphus, Naturstyrelsen Nordsjælland, Center for Job og Uddannelse (CFJU) og
Center for Job og Oplevelse (CFJOO). Husene fungerer som en uddannelses-,
beskæftigelses-, og afklaringsvirksomhed, hvor opgaverne bliver løst af fleksjobbere,
førtidspensionister, ansat med løntilskud, STU-elever under uddannelse samt en
vejledergruppe bestående af undervisere, konsulenter og fagfolk, uddannet inden
for hver deres område.

Mulighedernes Huse er et tilbud til dig, som ønsker
muligheden for:

- at tilegne dig kompetencer, som kan føre til uddannelse
eller beskæftigelse igennem den treårige Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
- STU, for unge mellem 17 og 25 år.

- et fleksjob, med mulighed for en fast eller en
sæsonbestemt ansættelse.

- et afklaringsforløb, som led i dit sagsbehandlingsforløb
på Jobcentret

Alle mulighederne er erhvervs- og/eller uddannelsesrettede,
i professionelle og faglige omgivelser. Du bliver en del af en dedikeret og
fagligt engageret personalegruppe, som brænder for deres arbejde, og som brænder
for at bidrage til en hverdag fuld af muligheder.

Mulighedernes Huse tilbyder dig udfordringer inden for
følgende arbejdsområder:

Naturpleje, skovmedhjælpere, skov café, gårdbutikken,
naturcentret, gartneri, pedelservice, administration, haveservice, rengøring,
metal/smedeværksted, snedkerværksted, kørsel/distribution, tekstilværksted samt
social- og almen pædagogik og undervisning.

Vi ser frem til at møde dig!

helsingor logo neg

Kom ud og få naturoplevelser

Med hele familien

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få seneste nyt fra Nyruphus

Familie og Naturoplevelser - Nyruphus, Kongevejen 270, 3060 Espergærde, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Copyright © 2013 Nyruphus